top of page

MyDance livet....

  • 14. mar. 2023
  • 3 min læsning

Hold da op – hvor er det fantastisk at være sammen med jer alle sammen. Vi er godt i gang med vores første fantastisk år og vi er i gang med forberedelserne på opvisningen.


MyDance familien vokser stille og roligt, og alle nye er meget velkommen – der er stadig plads på holdene og I alle er velkommen, husk at prøvetimer er gratis, så I kan bare tage en med.


Vi træner og træner, jeg kan se at alle bliver dygtigere for hver gang vi træner – det er en ære at få lov til at se alle elever vokse.



Noget af det vi lærer hos MyDance er teknik – jeps – det er ikke altid alle elever ved hvad de enkelte teknikker er og kender teknikken ved navn, men teknik er blevet en del af den faste undervisning, og jeg kan se at det virker på alle. Kan også høre på dem at de forstår teknikkens virkning.


Siden sidst har vi haft gæstelærer to gange, den ene gang var Oliver Hammerlund som var gæstelærer og den anden gang var Signe Abel gæstelærer. Det har været en fantastisk oplevelse begge gange, og jeg ved de begge gerne vil komme på besøg igen – også selvom dem der havde besøg af Oliver, havde ømme muskler lang tid bagefter.



Vi har også haft fornøjelsen af, at undervise i Sundkirken til en gudstjeneste i forlængelse af Valentins day, med dans, musik og kærlighed i fokus. Det var en fantastisk dag og hele menigheden dansede med os. Vi håber at blive inviteret igen, og næste gang tager vi flere med fra danseskolen.


OG VI HAR FÅET TØJ hos MyDance, som du nu kan bestille. Vi har fået hottie, træningsbukser og t-shirt med logo, du kan bestille til både børn og voksne. Tøjet kan bestilles i sort eller grå, dog kan t-shirten også bestilles i lyserød.


Det er fantastisk at endelig kan tilbyde tøj med vores navn og logo på. Hvordan kommer lige straks på vores hjemmeside.


Den næste tid bliver spænende, vi står overfor vores opvisning i maj, den har fået egen fane på vores hjemmeside – så kan du følge med der. Dagen bliver fyldt med dans og nogle gode timer hvor I kan se hvad de har lært, her skal vi blandt andet optræde med vores Wednesday dans og meget mere. Det er også her vi for første gang officielt viser danseskolens temadans, som alle kan danse med på – opvisningen er lørdag den 13. maj 2023, du kan tilmelde dig nedenfor.


Når opvisningen er slut er sæsonen slut og vi siger tak for i år.

Men det er meget snart muligt at tilmelde sig næste sæson, MyDance 2. år som danseskole.


Herudover tilbyder vi et 10 ugers kursus for en lille pris, hvor alle kan danse med henover sommerferien, man behøver ikke allerede at gå hos MyDance, man vil måske bare prøve om det er noget, og det giver 10 ugers kursus mulighed for, vi afslutter naturligvis med en meget lille hyggelig opvisning.



Hvis I ikke har opdaget det, så har vi også fået et motionshold, vi danser motionsdans hver onsdag kl. 18.30 – 19.30, det handler ikke om trin men om at svede og det gør vi – det er nogle friske damer der kommer og knokler hver uge – motion og smil bør holdet hedde, for det er det vi gør! Billedet er fra Fun and Dance om tirsdagen, efter en svedig time - men alle er velkommen på begge hold.





Politikkerne ønsker at lægge moms på dans, altså 25%, hvor vi i dag er momsfritaget. Det gælder alle former for motion, men igen ser det ud til foreningslivet går fri og motionscentre kan få det nedsat, mens danseskoler betragtes som virksomheden og skal til at betale moms. Derfor var jeg selvfølgelig med inde og demonstrer mod det – hvor det lander vides ikke endnu – det hele har baggrund i en EU-dom. Vi følger naturligvis med hvordan det udvikler sig.





At åbne MyDance er det bedste jeg nogle sinde har gjort, jeg har fået en ny familie i jer alle og jeg holder af hver en af jer alle – det betyder alt den opbakning I giver og har givet. MyDance er en danseskole med plads til alle, det er her vi deler vores glæde og deler gerne ud af god energi – fra dybet af mit hjerte er jeg taknemlig for denne danserejse med jer alle.


XOXO

Malene

 
 
 

Comments


bottom of page